Frk. Bjerres Skriblerier

En gang imellem har sange det med at hænge fast sig, så snart man har hørt dem første gang. De går rent ind – og man må bare høre den igen. Så jeg smuttede fluks på Youtube for at finde sangen, som jeg lige har hørt i radioen.

Og nu da jeg har lokaliseret den derinde, vil jeg give linket videre til jer.
Så kan I selv vurdere, om den også kan gå hen og blive et hit hos jer.

Duoen er svensk, de hedder The Knife og sangen Na na na

Kræftens Bekæmpelse har igen sat fokus på brystkræft, og har igangsat indsamlinger til brystkræftforskning.

Fakta er, at ca. hver 9. kvinde bliver ramt af brystkræft, og desværre også en af mine veninder.
Kun mere forskning kan redde kvinder. Jeg vil derfor bede dig om at støtte kampen mod brystkræft.

Det kan du gøre ved fx at støtte Mettes indsamling.
Hendes indsamling hedder Pyt Mæ Det – og indsamlingsnavnet er Pytmette i fald, du skal søge hende frem.

Jeg håber du vil støtte op om sagen!

September er og bliver min yndlingsmåned, og det skal markeres med en lille sang.

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fo’r,
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ’r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Tekst: Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1949

Brug papirclips

Søde S er tosset med is fra Ben & Jerry’s, men har egentligt ikke særligt godt af at spise det, så han fik disse strømper af mig i stedet for