Frk. Bjerres Skriblerier

Jeg havde egentligt troet, at min ferie ville resultere i daglige indlæg på bloggen med referater af alle de spændende ting, som jeg foretager mig hver dag.

I stedet for er det det gået hen og blevet meget stille…. – feriens dejlige afslappende facon har trukket mig i en anden retning. Jeg holder rigtigt fri, og er faktisk koblet fuldstændigt af. Tempoet er skruet helt ned.

Jeg laver spændende ting hver dag, men har intet behov for dokumentation på bloggen i disse dage.
Jeg kommer helt sikkert op i omdrejninger igen, men indtil der må bloggen ligge stille hen…..

Feriedage nydes med museumsbesøg på Kunstindustrimuseet.

I dag fangede jeg særudstillingen om Marimekko, inden den slutter mandag i næste uge. Udstillingen var flot, og jeg er meget imponeret over, hvor stærkt et brand virksomheden har i dag. Bare tænk på deres karakteristike storblomsterede design Unikko, som man kan få på alt lige fra gummistøvler til frakker. Dette motiv blev designet i 1964, og sælger stadig i stor stil den dag i dag.

Jeg bryder mig selv ikke så meget som det storblomsterede – ville nu sagtens kunne blive overtalt til lidt nyt til hjemmet, hvis jeg fik noget i denne stil

Fra udstillingen. Foto venligst lånt af Pernille Klemp.

Smuttede forbi Tante T i går.
I dag har jeg nydt godt af den nyindkøbte Rooibush chai – og læst i Tea – a magazine.
Det er første gang, jeg er stødt på et tidsskrift, der udelukkende omhandler te – og det lokkede. Tidsskriftet har bestemt også gode artikler om te og anbefalinger af nye tebøger, men på en eller anden måde mangler bladet noget, der får mig til at give det topkarakter.

Jeg havde nok håbet på, at det var en anelse mere moderne, end det egentligt er.
Jeg synes for eksempel, de burde have benyttet sig af webmediets muligheder og skulle have kombineret indhold fra det fysiske blad på deres website. Websitet fremstår blot kedeligt og minder mig om 90′ernes visitkorthjemmesider. Blot det, at de fx havde lagt nogle af artiklerne ud som appetitvækkere ville have været et plus i karakterbogen. Eller, hvad med et debatforum, hvor bladets læsere kan debatere artiklerne eller andre aktuelle emner med hinanden.

Som jeg også nævnte før, så er artiklerne spændende, men et emne, som de slet ikke berørte er weblogs – et medie, som jeg mener, ikke skal overses. Overtiden er jeg stødt på mange spændende weblogs om te – og hvorfor ikke sætte fokus på dette i et blad som Tea? Det burde i hvert fald være repræsenteret på deres website, efter min mening.

Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at købe bladet næste gang, men i mellemtiden vil jeg finkæmme markedet for andre alternativer.
Der findes helt bestemt det rigtige blad for mig derude et eller andet sted!

Sidder du inde med viden om spændende tidsskrifter om te, hører jeg gerne om det.

Jeg er blevet spurgt, hvordan det går med græskatten Børge Kem – og I kan tro, at det går godt. Håret vokser og vokser, og det er efterhånden ved at være en ret vild frisure, den har fået sig.

Jeg må hellere begynde og tænke i frisørtider til den, så den kan få et mere præsentabelt look.
Nedenstående er statusbillede af græskattens vilde græsstrås-frisure.

Endnu en gang bliver jeg lige nødt til at lempe lidt på mine blogregler, men jeg har bare lyst til at skrive om dette.

I denne uge er det min sidste arbejdsdag på mit nuværende arbejdsplads – jeg har nemlig fået mig et nyt

Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at arbejde med mange nye, spændende udfordringer og få nye, søde kolleger, men jeg kommer bestemt også til at savne mine nuværende kolleger. 

Jeg kommer til at savne deres gode humør, vores sjove stunder, hvor vi er ekstra pjattede, de hyggelige samtaler og sidst men ikke mindst den fantastiske, faglige sparring, som jeg altid kan regne med fra deres side.

Men skulle I læse med (I ved, hvem I er), så skal I vide, at jeg vil gøre alt for at holde kontakten vedlige. 
Jeg har på fornemmelsen, at vi kommer til at gå fra at være kolleger til at blive venner – og det synes jeg er skønt – og det glæder jeg mig til

Tålmodighed er vist det, der skal til – i hvert fald er græsset begyndt at gro.
Det er endnu meget få græsstrå, der stikker op, men der er begyndt at ske lidt

Så er der gået lidt over en uge – og der er stadig ingen tegn på vækst på græskattens hoved. Jeg sørger for, at den bliver plejet og vandet, som den skal.

Alligevel er jeg begyndt at tvivle på min evner inden for plantepleje – for burde der ikke bare vise sig en lille smule vækst efterhånden?

Giver dog ikke op endnu – og har besluttet mig for at væbne mig med noget mere tålmodighed.